Indbrud i advokatkontor, ingeniørfirma og gynækolog
Jeppe Rafn
Der har været indbrud hos forskellige virksomheder, der holder til i en ejendom på Vitus Berings Plads 1 i Horsens.
Man ved ikke, hvordan tyvene er kommet ind i bygningen, hvor de har opbrudt døre på fire etager og været inde i et advokatkontor, et ingeniørfirma og hos en gynækolog.
Der er stjålet en Arne Jacobsen Ægget stol i brun læder og muligvis andre ting, som der ikke er overblik over endnu.
Indbruddet er sket fra tirsdag klokken 19 til onsdag 07.30, oplyser Horsens Lokalpoliti.