Aggressiv kvinde klappede tilfældig forbipasserende en lussing
Jeppe Rafn
Natten til fredag klokken 03.30 løb en 35-årig kvinde rundt og skabte sig ved Teatertorvet i Horsens.
Kvinden var ifølge lokalpolitiet aggressiv og højtråbende, og en patrulje ser, at hun stikker en tilfældig forbipasserende en lussing.
Den aggressive kvinde er fra Horsens, og hun har fået en bøde for sin opførsel.
Ifølge politikommissær Allan Munkholm fra Horsens Lokalpoliti har de seneste par dages varme fået mange 'gamle kendinge' ud på gaden, og det har givet noget ballade og uro.