"I har hovedet så højt oppe i røven at I ikke kan få vejret"
"Jeg føler, at vi er ved at køre det her land ud på et sidespor."
Sådan starter modedesigner og modekommentator Jim Lyngvild sin opsang til danskerne - og især det han kalder 'det politisk korrekte Danmark.'
Ifølge Jim Lyngvild skal vi passe bedre på det Danmark, vores forfædre har kæmpet for. Og det gør vi ikke ved at åbne grænserne og lukke alle ind, mener han. Det gælder også flygtninge.
"Selvfølgelig er der krige. Det har der også været her. Vi har kæmpet de krige - vi kunne ikke sidde og se, hvor der var bedre at tage hen, og hvor man fik større gevinst af at tage hen," siger Jim Lyngvild i sin video, som du kan se herunder.
"Jeg bliver så provokeret, når jeg kigger på facebook og ser mine politisk korrekte venner - især kunstnergruppen. De er så politisk korrekte med hovedet så langt oppe i røven på sig selv, at jeg tænker 'Du må da ikke kunne få vejret'," raser Lyngvild.
Jim Lyngvild mener, at vi har glemt, hvordan man kæmper for noget. Og vi burde kæmpe for Danmark og vores velfærd.
"Det eneste, vi kæmper for, er dagpengesatsen. Hvordan kan jeg få noget uden at lave noget? Hvordan er jeg berettiget til noget?," mener han.
Netop fordi vi har glemt hvordan man kæmper, sætter vi ikke pris på det, vi allerede har.
"Og fordi vi har glemt det, er det meget nemmere at sige, at hele verden bare kan komme her. 'Vi skal nok finde ud af det'. Nej, vi finder ikke ud af det. Jeg kan ikke forstå den tåbelige politiske korrekte tankegang, at ved at acceptere alle og lukke alle ind, skulle vi få det meget bedre. Det vores forfædre har været med til at skabe, skal vi passe på. Det gør vi ikke ved at åbne grænserne og trække revl og krat herop," tordner Jim Lyngvild.
Bare del! Ååååh hvor er det svært at være et godt menneske, og realist samtidig! Ps. Den med dagpengene er svær, for det er jo OGSÅ danskere og danske værdier der har kæmpet for at få den igennem, så respekt for det! Hjælp mig lige!
Posted by Jim Lyngvild on 30. juni 2015