Skræmt fra vid og sans af....
Af Anne Andersen
Klokken 23.45 tirsdag aften modtog politiet anmeldelse fra en kvinde der, skræmt af lyde og rumsteren ved sin hoveddør, havde låst sig inde på sit eget badeværelse.
"Da vi kom frem til kvinden, viste det sig, at det var hendes kat, hun havde hørt", forklarer Mich Klausen fra Lokalpolitiet i Kolding.
Kvinden, der bor på Langelinje, kunne efter besøg og beroligelse fra ordensmagten roligt gå i seng igen.