Fortsæt til indhold

To mænd sigtes for forsøg på manddrab

To unge mænd fremstilles søndag i Retten i Randers efter alvorlig episode lørdag aften i Lime

Krimi
Af Martin Schultz

En 18-årig mand fra Skødstrup og en 20-årig mand fra Rønde fremstilles søndag i Retten i Randers med krav om varetægtsfængsling.
Ifølge Østjyllands Politi er de to mænd sigtet for forsøg på manddrab, som de skal have forøvet lørdag aften kl. 21.30 på Bondehavevej i Lime.
Sagen forventes at blive ført for lukkede døre, og derfor vil politiet ikke oplyse yderligere om, hvad der er sket på Bondehavevej i Lime lørdag aften.