Hvor er selvmordstruede Lotte?
59-årige Lotte Hylander forlod aftes sit hjem - muligvis for at begå selvmord. Københavns Vestegns Politi beder nu om hjælp i forhåbning om at finde kvinden i live.
Lotte er sidst set fredag aften klokken 23.07, hvor hun steg af s-toget ved Hareskov Station. Herfra gik hun ind i skoven, oplyser politiet.
Forinden kørte hun fra Avedøre Station kl. 2206 med Linje A, skiftede til Linje B på Dybbølsbro Station.
Lotte Hylander beskrives som 59 år, 160 cm høj, spinkel, med lyst gråt skulderlangt hår og briller. Hun var iført sort frakke med gråbrun pelskant, blå jeans, blå kondisko med hvid sål. Hun medbringer en sort rygsæk med blåt logo.
Personer, der har bemærket Lotte Hylander efter hun steg af toget på Hareskov Station bedes kontakte vagtcentralen hos Københavns Vestegns politi på tlf. 43861448 eller via 114, oplyser vagtchef Jens Møller.