Vidner søges til overfald ved King George
En 30-årig mand blev slået bevidstløs i nat
Louise Ritter
En mørkklædt mand med mørk kasket. Sådan lyder politiets signalement af den mand, som natten til fredag lidt før kl. 04.00 slog en 30-årig mand ned i baggården bag King George i Esbjerg.
Da politiet ankom til stedet fandt de en 30-årig lokal mand liggende bevidstløs i baggården. På stedets overvågning kan ordensmagten se, at han bliver slået ned af en mørkklædt mand med mørk kasket, men han er naturligvis væk, da politiet ankommer.
Politiet vil meget gerne høre fra eventuelle vidner til overfaldet. Politiet kan ikke oplyse nærmere om den 30-åriges tilstand fredag formiddag, men kan dog fortælle, at de har talt med ham på sygehuset.