Kvinder anmelder mænd for vold
Jeppe Rafn
To kvinder fra Horsens har uafhængigt af hinanden anmeldt mandlige bekendte/samlever for vold.
Fredag morgen ved 09-tiden var en 27-årig kvinde oppe at skændes med sin 28-årige samlever på kvindens adresse på Mosevangen i Horsens.
De har efter sigende slået og sparket hinanden, og kvinden har anmeldt episoden. Kæresten er sigtet for vold og har været anholdt i seks timer, inden han igen blev løsladt.
Natten til lørdag klokken 02 var en 19-årig kvinde fra Hovedgård på besøg hos en mand på 25 år, der bor i Vestergade i Horsens.
De var oppe at skændes, og det endte ifølge kvinden med, at han gav hende en knytnæve i ansigtet, så hun måtte en tur på skadestuen med en blodtud.
Det oplyser Horsens Lokalpoliti.