Butikstyv for dommeren efter skalle og slag
Mand fra Georgien fremstilles i retten i Randers efter butikstyveri og overfald på butiksdetektiv
Af Martin Schultz
Østjyllands Politi fremstiller lørdag en 47-årig mand fra Georgien for dommeren i Retten i Randers.
Manden sigtes for fredag kl. 15.55 at have stjålet forskellige varer fra en forretning i Søndergade i Grenaa.
Ved samme lejlighed kom den udenlandske butiktsyv i klammeri med en 67-årig mandlig butiksdetektiv.
I forbindelse med tilbageholdelsen af den georgiske mand tildelte han butiksdetektiven slag i brystet og gjorde ifølge politiet udfald i form af blandt andet en skalle.