Fortsæt til indhold

Skal flaget ned eller ej? Dannebrog med lys på om natten

Et nordjysk flagfirma reklamerer med, at nu kan Dannebrog blive hængende ude efter solnedgang, fordi man kan få en flagknop med LED-lys, der lyser flaget op.

Krimi
Arkiv

"Flaget skal ned om natten, lys eller ej"
Lyngbys flagfirma mener stadig, at Dannebrog skal ned ved solnedgang, selv om man nu kan få LED-lys i flagknoppen og lys på flaget.
Et nordjysk flagfirma reklamerer med, at nu kan Dannebrog blive hængende ude efter solnedgang, fordi man kan få en flagknop med LED-lys, der lyser flaget op.
"Sådan én har vi også," siger Lisbeth Stilling fra Stilling Flag i Lyngby om flagknoppen.
Men hun synes bestemt ikke, at Dannebrog skal hænge ude om natten.
"Min holdning er, at et Dannebrogsflag skal tages ned ved solnedgang, lys eller ej. Det er en indgroet regel. Det skal op ved solopgang - dog tidligst kl. 8 - og det skal ned ved solnedgang. Det er kutyme," siger hun.
Hun mener, at lys i flagknoppen er til reklameflag.
"Man skal ære Dannebrog og omgå det med omtanke."
Flere har givet udtryk for, at man kan få en bøde for at flage efter mørkets frembrud.
I Justitsministeriet kender man ikke til fortilfælde, hvor man er straffet for at flage efter mørkets frembrud. Og der findes der ikke et sted, hvor der står, at man kan blive straffet for at flage efter mørkets frembrud. Men der findes nogle regler for god flagskik, der siger, at det bør man lade være med, hedder det fra Justitsministeriet.
Flagreglerne kan bl.a. ses på Stilling Flags hjemmeside: www.stillingflagshop.dk
Lisbeth Stilling forudser en videreudvikling af, hvad flagknoppen kan bruges til udover lys.