Fortsæt til indhold

Svindler forsøgte at hæve 29.000 kroner

Krimi
Kristine L Nydahl

En engelsktalende person ringede torsdag i sidste uge til en 81-årig kvinde fra Horsens.
Han påstod, han var fra Microsoft, og at han kunne se, hun havde virus på sin computer.
Manden sagde, han ville hjælpe hende af med virussen.
På et tidspunkt i processen bad han om hendes kontooplysninger.
Lokalpolitiet i Horsens oplyser, at der er blevet trukket 3000 kroner fra kvindens konto.
Svindleren har yderligere forsøgt at hæve 29.000 kroner fra kvindens konto, men det lykkedes ham ikke.
Alt tyder på at pengene er blevet hævet mens de snakkede sammen.
Efter opkaldet blev afsluttet, var både kvindens mobil og computer så virusbefængte, at de var uvirksomme.
Politiet advarer på det kraftigste om disse fupopkald og opfordrer til ikke at give sine kontooplysninger bort.