Fortsæt til indhold

Åd, drak og boltrede sig i spa for 15.000 kroner

Krimi
Kristine L Nydahl

En mand og en kvinde har muntret sig på Hotel Vejlefjord i Stouby på hotellets regning. Og den var stor.
Manden og kvinden blev indlogeret på hotellet, hvorefter de både brugte værelset, restauranten og spafaciliteterne med videre. Personalet på Hotel Vejlefjord blev opmærksom på de to gæster og bad dem betale et depositum. Det ville de ikke.
Mandag klokken 13.00 forlod manden og kvinden hastigt stedet, to dage før deres aftalte afgang, uden at betale for opholdet.
Det anslås at de to har muntret sig på hotellet for mere end 15.000 kroner.
Lokalpolitiet i Horsens oplyser, at hvis parret bliver fundet, vil de blive sigtet for bedrageri.