Fortsæt til indhold

Bad om cigaretter og stjal penge og iPhone

En 26-årig mand fik stjålet pung, personlige kort, kontanter og iPhone

Krimi
Arkiv

En 26-årig mand var på vej hjem fra byen klokken 01.00 natten til fredag 1. juli.
Han gik i Posthussmøgen, da to personer henvendte sig til ham for at spørge, om hanikke havde en cigaret.
Da manden tog sine cigaretter frem, rakte den ene tyv sin hånd ind i den 26-åriges jakkelomme, hvor han stjal en iPhone 6 og pung med kørekort, sygesikring og cirka 4.200 kroner i kontanter.
De to personer beskrives som værende A: mand, 19-20 år, cirka 185 centimeter, spinkel af bygning, iført sort cap, sort jakke og mørke cowboybukser. B: mand, arabisk af udseende, 20-22 år, cirka 180 centimeter, almindelig af bygning, army cut. iført sort jakke og grå træningsbukser
Den 26-årige var så overrasket over det skete, at han ikke nåede at reagere. Han gik efter tyveriet direkte ned på politigården og anmeldte tyveriet, oplyser Østjyllands Politi.

/CKO