Fortsæt til indhold

Skraldesvin taget på fersk gerning

Krimi
Grethe Bo Madsen

Sydøstjyllands Politi anholdt fredag 22. juli klokken 16.28 en 60-årig mand, der blev taget på fersk gerning, da han lossede fem sække med affald af på det militære øvelsesterræn ved Enghavevej i Fredericia, oplyser vagtchef Ole Eckholdt.
Militærpersonale havde observeret manden og givet politiet et praj om, hvad han var i færd med.
Manden fik en bøde og måtte tage sine affaldssække med igen.