Fortsæt til indhold

Sådan undgår man tyveri på årets smukfest

Hvert år bliver mange festivalgæster udsat for tyveri fra tasker og telte

Krimi
Arkiv

Hvert år bliver mange festivalgæster bestjålet, selvom ni ud af 10 forsøger at undgå tyverier. Det viser en ny undersøgelse, som TNS Gallup har lavet for Gjensidige Forsikring.
Tyverier fra tasker, lommer og telte er desværre en del af oplevelsen for alt for mange på de årlige musikfestivaler. Knap hver 10. festivaldeltager har fået stjålet noget, selvom de passer ekstra godt på deres ting.
”Smukfest skal være en god oplevelse for alle. Selvom man gør alt det rigtige for at undgå tyveri, kan man stadig være uheldig. Festivalen er ikke ansvarlig for tyveri på hverken camping- eller festivalplads. Derfor er det vigtigt, at man på forhånd undersøger, om man er forsikret, og hvordan man er dækket,” siger Kim Rud-Petersen, koncerndirektør Nordic i Gjensidige Forsikring i en pressemeddelelse til Lokalavisen.
-logy