Fortsæt til indhold

Kørte bil med promille på 2,12

Krimi
Grethe Bo Madsen

En 44-årig mand fra Galten endte torsdag aften 28. juli bag tremme, efter han havde kørt bil med en promille på 2,12, oplyser Orla Aagaard fra Lokalpolitiet i Skanderborg.
Manden parkerede klokken 21.21 ud for Skolevej 60 i Galten, og gik slingrende fra bilen. Det fik et vidne til at kontakte politiet.
Da den 44-årige kort efter returnerede og ville køre fra stedet igen, holdt vidnet ham hen med snak indtil politiet ankom. Manden blev anholdt og sigtet for kørsel i sprituspåvirket tilstand og taget med på stationen.