Fortsæt til indhold

Afvist asylansøger på smuttur til Skanderborg sendt retur til Sandholmlejren

Krimi
Grethe Bo Madsen

Lokalbetjenten i Hørning standsede onsdag 27. juli klokken 10.15 rutinemæssig en udenlandsk udseende mand på Toftevej i Hørning.
Føreren af bilen viste et sygesikringsbevis frem, men en anden mand, og da betjenten kontorllerede det og opdagede, det ikke var ham, villa han ikke fortælle det, oplyser Orla Aagaard fra Lokalpolitiet i Skanderborg.
Manden blev derefter anholdt og taget med på stationen i Skanderborg, hvor politiet hurtigt fandt ud af, at der var tale om en 24-årig asylansøger fra Syrien, som var blevet afvist.
“Manden er på tålt ophold, og burde derfor være i Sandholmlejren. Han bliver nu sigtet for at opgive falsk identitet og for at køre bil uden kørekort. Han har 24 timer til at indfinde sig i Sandholmlejren, og gør han ikke det, vil han blive efterlyst,” forklarer Orla Aagaard.
Bilen havde den 24-årige lånt af en bekendt i Solbjerg. Han kan ifølge Orla Aagaard også se frem til et retsligt efterspil, fordi han ikke havde sikret sig, at den person, han lånte sin bil ud til, havde et gyldigt kørekort.