"Vi kan godt lide at vise vores numser"
Ligesom vi troede, vi havde set det meste, så rendte vi ind i "Camp Av Mit Hoved"
"Vil I have et godt billede?"
Det spørgsmålet fik vores udsendte reportere på Smukfest af en gruppe festglade mennesker, som sad og hyggede på "Kærligheden" - festivallens store hardcore teltområde. Kort efter stod en stribe bare numser linet op til fotoshoot. Vi var rendt ind i pigerne fra "Camp Av Mit Hoved".
"Vi er tre klasser fra Randers Statsskole, og vi har det skide skægt," fortæller Jytte Lindhard. Hun afslører, at det bestemt ikke er første gang hun og veninderne viser bagdelen frem offentligt.
"Vi kan bare godt lide at vise vores numser, fordi vi har nogle gode numser. Det er noget vi er kendt for hjemme i Randers. Det bliver nok til 20 gange om dagen, så vi er vel oppe på omkring 100 gange nu," siger Jytte, som, sammen med veninderne, tilsyneladende vækker stor begejstring i teltområdet.
"Folk her rundt om vores camp er glade for, at vi gør det. De synes, det er forfriskende. Vi kan også godt lide at gøre det op ad folk. Det er så ikke alle, der er lige så vilde med det, men de kan vist godt se det sjove i det," griner Jytte.
Det er vist det, man kan kalde "bagsiden af Smukfest".