Fortsæt til indhold

Biltyve snuppet på fersk gerning

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport fra tirsdag 26. juli til onsdag 27. juli

Krimi
Arkiv

Tyveri fra personbil
En anmeldelse kl. 17.09 lød på, at to personer var brudt ind i en bil i Jægergårdsgade i Aarhus. Politiet var på stedet straks efter og anholdt kl. 17.11 to personer, en 23-årig og en 19-årig mand, begge fra Aarhus, som sad på bilens bagsæde. Den ene havde ved anholdelsen 180 svenske kroner på sig. Han erkendte, at de var stjålet fra bilen. Den anden nægtede sigtelsen. De er begge løsladt efter afhøring.

Spirituskørsel
En 26-årig mandlig bilist blev i nat kl. 01.57 standset af en patrulje på Bispetorvet i Aarhus og blev alkometer testet til over det tilladte.Den 26-årige mand ble anholdt og indbragt til udtagelse af blodprøve og herefter løsladt.

Kørsel uden førerret
En 27-årig mand førte i går kl. 09.15 en varebil af Aldersrovej i Aarhus Nord uagtet, at han var administrativt inddraget førerretten. Den 27-årige mand blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden.

Kørsel uden førerret
En 36-årig mand førte i går kl. 12.09 en personbil ad Vester Alle i Aarhus uagtet, at han ikke havde generhvervet førerretten. Den 36-årig mand blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden.
Kørsel uden førerret
En 18-årig mand førte i nat kl. 02.34 en personbil på Ringgadebroen i Aarhus uagtet, at han var frakendt førerretten. Den 18-årige mand blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden.