Tricktyv narrede frisør og stjal penge
En kvindelig tricktyv har været på spil og har blandt andet stjålet penge
En kvindelig tricktyv med østeuropæisk udseende narrede en frisør i Hans Broges Gade i Aarhus kl. 13 torsdag 28. juli. Hun kom ind i salonen og ville købe diverse shampoo. Ekspedienten blev flere gange ført væk fra kassen og forvirret af tricktyven, som endte at slippe af sted med 1.000 kroner, oplyser Østjyllands politi.
Kvinden beskrives som: Sydeuropæisk af udseende, slank, langt, mørkt hår opsat i hestehale. Der er sandsynlighed for, at kvinden fortsatte sin tur til Odder. Her gik det ud over en tøjbutik i Rosensgade kl. 15.15. Kvinden købte en vare til 100 kroner og betalte med 1.000 kroner. Hun fik 900 kroner tilbage, men ville ikke have varen alligevel, og fandt en anden vare til 100 kroner. Det lykkedes hende herefter at forlade butikken med varen, 1.000 kroner og de 900 kroner i byttepenge. Signalementet er det samme som hos frisøren, og der kan derfor være tale om den samme kvinde.
/CKO