Fortsæt til indhold

Cyklende tyv ville snuppe kvindes taske - hun væltede og slog hovedet

Krimi
Arkiv

En cyklende mand forsøgte at stjæle en 24-årig kvindelig cyklists taske på Brendstrupvej i Aarhus N.
Kvinden cyklede natten til onsdag klokken 00.05 ad Brendstrupvej og kunne fornemme, at en person cyklede tæt ved siden af hende.
Gerningsmanden cyklede op på fortovet ved siden af kvinden og greb fat i hendes taske. Hun bremsede og væltede på cyklen, hvorefter gerningsmanden cyklede videre mod Jordbrovej. Han fik ikke hendes taske med.
Han beskrives som almindelig af bygning, iført mørkt tøj og kørte på en mountainbike med brede dæk.
Kvinden fik lettere skader i hovedet og blev henvist til at søge læge for behandling, oplyser Østjyllands Politi.
/CSJ