Fortsæt til indhold

Havde selv påkørt stærkt tilskadekommen mand

Krimi
Grethe Bo Madsen

Sydøstjyllands politi modtog søndag morgen klokken 05.11 en anmeldelse om en flugtbilist, der var stukket af efter en færdselsulykke ved Banegårdsgade, oplyser Torben Rungstrøm fra Lokalpolitiet i Skanderborg.
Da en patruljen når frem til stedet træffer de anmelderen og to vidner, som oplyser, at de har fundet den stærkt tilskadekomne mand.
“I løbet af søndagens efterforskning og vidneafhøring blev mistanken rette mod et af de to vidner, og han erkendte, at det var ham, der førte bilen, og at anmelderen og det andet vidne havde været med i bilen,” forklarer Torben Rungstrøm.
Føreren af bilen, en 29-årig mand fra Djursland, blev efterfølgende sigtet for uagtsom legemesbeskadigelse i forbindelses med et færdselsuheld.
Bilen blev i løbet af søndag overdraget til politiets teknikere til nærmere undersøgelser. Om de to andre passagerer i bilen også bliver sigtet i sagen er endnu ikke afgjort, siger Torben Rungstrøm.
Den tilskadekomne, en 46-årig mand fra Aarhus, blev bragt til Aarhus Sygehus med brud på knogler.