Fortsæt til indhold

Frontalt sammenstød mellem knallert og bilist

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport fra søndag 7. august til mandag 8. august

Krimi
Arkiv

Færdselsuheld
En 56-årig mand førte i går aftes en personbil ad Viengevej i Risskov i sydøstlig retning. En 18-årig mand kørte på lille knallert også ad Viengevej i nordvestlig retning på en dobbeltrettet cykelsti. Bil og knallert kørte frontalt sammen under bilistens højresving ind på Julsøvej. Knallertføreren havde smerter i armen efter uheldet. Hans knallert blev beslaglagt, da den skulle undersøges for konstruktive ændringer.

Spirituskørsel
En 48-årig mand førte i nat en personbil ad Tilst Skolevej i Tilst mod syd uagtet, at han havde en promille på over det tilladte. Den 48-årig blev sigtet for spirituskørsel.

Kørsel i frakendelsestiden
En 24-årig kvinde førte i nat en personbil til venstre i krydset Vestre Ringgade/Søren Frichs Vej og videre ad Søren Frichs Vej. Hun blev bragt til standsning ud for Trindsøvej. Kvinden førte bilen uagtet, at hun var frakendt førerretten.

Narkokørsel og anholdelse til fogedretten
En 23-årig kvinde blev i aftes bragt til standsning af en patruljebil. Den 23-årige blev anholdt, da hun var efterlyst til fogedretten. Der blev foretaget en narkometertest på Aarhus Politigård. Positivt udslag ved cannabis.
Den 23-årige blev sigtet for kørsel i narkopåvirket tilstand.