Fortsæt til indhold

82-årig franarret 8000 kroner

Krimi
Arkiv

En 82-årig kvinde blev franarret 8.000 kroner, da hun fredag 27. august klokken 21 fik besøg af en kvinde, der udgav sig for at skulle tjekke vand i huset. Det oplyser Lokalpolitiet i Skanderborg.
Kvinden førte den 82-årige ud på badeværelset, hvor hun tændte for vandet og bad den ældre kvinde om at sætte sig og tjekke, om vandet var beskidt. Efterfølgende var der forsvundet 8000 kroner fra en skuffe i soveværelset.
Den kvindelige tricktyv beskrives som dansk, 30-40 år gammel og almindelig af kropsbygning.