Fortsæt til indhold

Boldklub træk sig fra vanvidskamp

Fodboldhold fik afblæst kamp, da en spiller blev udsat for vold

Krimi
Emil Hermann

Vold og trusler var årsag til, at Kildemosens BK trak sig fra en Serie 4-kamp i Odense NØ.
Med kort tid tilbage af fodboldkampen, der blev spillet for cirka tre uger siden, bad Kildemosens BK dommeren om at fløjte opgøret af, da spillerne var skræmt fra vid og sans. Klubben har nu sendt en klage til DBU Fyn.

Træner: Undskylder

Modstanderen var FC Ottomans, der blev grundlagt i 2016. Klubben består af både nydanskere og etniske danskere.
Klubbens Serie 4-træner, Güven Bilal, er meget ked af episoden, som han oplevede således:
“Vores ene mand bliver kaldt perkerhund, og det får ham til at gå helt amok på den spiller, der sagde det. Han slår desværre modstanderen, og det skulle selvfølgelig aldrig have været sket. Det vil vi gerne undskylde for,” siger Güven Bilal, der ligeledes fortæller, at klubben kort efter kampen afholdt et bestyrelsesmøde omkring sagen for ikke at ødelægge klubbens image.
“Vi har stammet op på proceduren. Hvis en af vores spillere råber grimme ting eller skubber til en modstander, så bliver vedkommende bortvist, “siger Güven Bilal.

Snart svar på klage

DBU Fyns disciplinærudvalg forholder sig til den klage, som Kildemosens BK har indsendt. Ifølge fodboldforbundet bliver sagen meget snart afgjort.
Lokalavisen Odense har talt med formanden i Kildemosens BK. Klubben ønsker ikke at udtale sig til pressen, før DBU Fyn har afgjort sagen.


Fakta om vanvidskampen i Serie 4

- Blev spillet 26. august på ØB's anlæg i Odense NØ, som FC Ottomans låner til deres hjemmekampe.
- Med kort tid tilbage af opgøret mellem FC Ottomans og Kildemosens BK blæses kampen af. En spiller fra Kildemosens BK er blevet slået, og det får holdet til at trække sig.
- DBU Fyns disciplinærudvalg behandler lige nu sagen, der snart får en afgørelse.