Fortsæt til indhold

Skudepisode i Højbjerg onsdag aften

Ifølge P4 Østjylland var der en ny episode i det sydlige Aarhus onsdag - denne gang blev der affyret skud

Krimi
Arkiv

Uroen ulmer i det sydlige Aarhus. Forleden blev en ung mand stukket flere gange med kniv, og der har været flere sammenstød mellem grupperinger af unge, der angiveligt skulle være fra Rundhøj og Rosenhøj.
Den megen ballade har fået Østjyllands Politi til at oprette visitationszoner i området, så de uden nogen bestemt mistanke kan undersøge interessante personer for at have noget ulovligt på sig.
Ifølge P4 Østjylland rykkede en større politistyrke onsdag aften ud til Holme Byvej, hvor der angiveligt skulle være affyret skud.
Østjyllands Politis vagtchef bekræfter overfor radiokanalen, at man har fundet tre patronhylstre, som skulle stamme fra en gaspistol.
dp