Nu er han dømt
Enkemanden der tog livet af sin syge kone fik 50 dages betinget fængsel
Den 78-årige enkemand, Mogens Arlund fra Hørsholm blev mandag ved retten i Helsingør idømt 50 dages betinget fængsel for at have hjulpet sin kone med at begå selvmord den 9. april 2016.
Det skete efter, at den 71-årige kvinde ved en ulykken var faldet i hjemmet, hvorved hun brækkede fire halshvirvler, og som følge deraf blev lam i hele kroppen," det skriver eb.dk.
Siden februar ønskede kvinden at dø. Men først da lægerne fredag den 8. april måtte give parret ret i, at der ikke var nogen fremgang, og at fremtidsmulighederne ikke var lovende, gav manden konen medhold i hendes ønske.
Kvinden kunne ikke gøre ende på livet selv. Hun bad sin mand om at hjælpe hende. Det indvilgede han i.
Mogens Arlund har fra start erkendt sig skyldig i handlingen og i retten understregede anklageren, at straffen ikke måtte være for lav, så man negligerede lovens betydning.
"Der er sket en forbrydelse. Aktiv dødshjælp er ulovligt i Danmark, og det er det fortsat," sagde anklageren i retten.
Men på grund af mandens høje alder, hans fulde tilståelse i sagen og hustruens svære tilstand, så hun ikke en hård straf for sig, men mente dog, at manden burde have en straf på ikke under seks måneder.
Derimod appellerede forsvareren, Jan Torp Hansen til, at retten ville idømme manden den lavest mulige straf.
"Det er en tragisk sag. Det er tragisk, at hustruen ikke finder anden udvej, end at bede sin mand om hjælp. Og det er tragisk, at min klient midt i sin sorg skal sidde i en retssag," sagde Jan Torp Hansen, men anerkendte, at manden havde brudt loven.
"Det er den onde vilje, vi straffer, men for mig er det meget svært at se den onde vilje her. Derfor appellerer jeg til dommeren om, at straffen ikke bliver højere end 60 dage, og at min klient ikke skal sidde i fængsel," sagde han.
Dommen på 50 dages fængsel, der er gjort betinget, så den 78-årige Mogens Arlund ikke skal bag tremmer medmindre, han laver noget andet kriminalitet indenfor det næste år.
Fortryder intet
Den 9. april blev enden på et 50-år langt ægteskab. Det blev aftenen, hvor ægteparret for sidste gang lagde sig til at sove sammen. Det var aftenen, hvor de sagde farvel, og hustruen stille sov ind. Hendes mand havde givet hende 20 sovepiller over fem gange, som skulle tage livet af hans hustru igennem 50 år.
"Jeg blev nødt til at hjælpe hende. Jeg kunne ikke andet. Den kvinde, jeg havde levet sammen med i 50 år, og som jeg elskede. Jeg blev nødt til at hjælpe," forklarede den dybt berørte Mogens Arlund i retten.
Ægteparret havde sammen optaget konens stemme, som forklarede, at det var hendes eget ønske at dø. Da personalet på hospitalet i Hornbæk, hvor handlingen fandt sted, opdagede det, fortalte husbonden med det samme, hvad han havde gjort.
Men han føler ikke, han har brudt en lov. Han føler bare, han viste bamhjertighed.
Kvinden kunne ingenting. Ikke tømme sin egen blære eller tørre sig selv bag i.
"Det er da ydmygende, og det er ikke et værdigt liv," sagde Mogens Arlund.
Han fortryder ikke gerningen, men han kan ikke forstå, at han var den eneste mulighed for at hjælpe hende.
"Jeg synes det er forkert, det er mig, der skal træffe den beslutning, og at det skulle ske med min indsats. Jeg synes ikke en ægtemand skal stå med det problem - der burde være en anden instans, der tog over, sagde han til Ekstra Bladet kort inden retssmødet, mandag.
Mogens Arlund modtog dommen.