Fortsæt til indhold

Pokalen hjem til Skanderborg

Krimi
Arkiv

De frivillige fra Østjyllands Brandvæsen station Skanderborg vandt for tredie gang i træk 1. pladsen i 5-kamp ved Beredskabsforbundets landsstævne. Et tydelig bevis på, at de er de bedste i Danmark til denne disciplin, da pokalen fremover skal blive i Skanderborg.
De 8 frivillige fra Skanderborg, som deltog i 5-kamp skulle gennemføre de fem beredskabsopgaver: Storm, som er en løfteopgave, hvor en 100 kg. tung byrde skal løftes med hjælp af stål-tre-ben og skrælletalje, Skybrud, som er en lænseopgave, Beredskab, som omhandler førstehjælp, Sne, som går ud på at flytte rundt med gryderne på feltkomfuret, og Tørke, som er en pumpeopgave, hvor det gælder om at få vand frem til et strålerør, så hurtigt og så fejlfrit som muligt.
I Beredskabsforbundets Landsstævne 2016 i Næstved deltog omkring 350 af de frivillige fra landets redningsberedskaber.
Det frivillige supplerende beredskab er et afgørende element, når der er store ulykker som skybrud og storme. e.r