Fortsæt til indhold

Stjal stole fra kirke for 114.000 kroner

Den 36-årige aarhusianer begik indbrud i Hundslund Kirkekontor og stjal 37 stole

Krimi
Arkiv

Hele 37 stole af designermærket Trinidad Nana Ditzel til en værdi af cirka 144.000 kroner formåede en 36-årig aarhusiansk indbrudstyv at stjæle fra Hundslund Kirkekontor i Odder sent onsdag aften.
Den 36-årige mand blev anholdt torsdag morgen ved 10-tiden, da en hundepatrulje snuppede ham i Odder i den bil, der var blevet set ved indbruddet i Hundslund.
Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Det omfattende indbrud er dog ikke det eneste, aarhusianeren bliver sigtet for.
Politiet mener, at han stod bag yderligere tre indbrud i det østjyske.
Ét i en villa i Odder tilbage i januar, hvor der blev stjålet en MacBook og nogle kontanter.
Et andet i Højbjerg i juni, hvor der fra et kontor blev stjålet seks Charles Eames-stole til en værdi af 32.000 kroner.
Og til sidst et indbrud i Mårslet i juli, hvor der fra en villa blev stjålet ti Arne Jacobsen 7'er stole og en Wegner-stol med til skammel til 80.000 kroner
Den 36-årige stoleglade indbrudstyv blev fredag fængslet i fire uger efter grundlovsforhør.