19-årig cyklist kørt ned i højresvingsulykke
En 19-årig ung mand blev tirsdag ramt af en bil, da han kom cyklende ad den dobbeltsporede cykelsti ved OK-tanken på Randersvej i Lisbjerg.
Bilisten, en 61-årig mand, skulle svinge til højre ud på Randersvej, men orienterede sig ikke til højre, da han kørte frem, hvorfor han ramte den 19-årige mand.
dp
Færdselsuheld
En 21-årig mandlig knallertfører kørte tirsdag kl. 14.45 ad cykelsti på Viengevej i Risskov imod færdselsretningen, hvorved en 30-årig mandlig bilist overså ham. Da bilisten påbegyndte sit højresving, blev han påkørt af knallerten.
Kørsel uden førerret
En 19-årig mandlig bilist blev tirsdag kl. 16.35 bragt til standsning på Høvevej i Aarhus V af en patrulje, som herefter sigtede manden for kørsel uden førerret til det pågældende køretøj.
Kørsel uden førerret
En 46-årig kvindelig bilist blev tirsdag kl. 15.22 bragt til standsning på Strandvejen i Aarhus af en patrulje, som herefter sigtede kvinden for kørsel uden førerret til det pågældende køretøj.