Fortsæt til indhold

Mand stukket ned på gaden - sort Audi og fire mænd efterlyses

Lige nu er en del af Farum Hovedgade spærret efter et overfald

Krimi
Helene Stolle

Motivet er endnu ukendt for politiet, der kort før klokken 20 her til aften mandag 19. september blev kaldt ud til Farum Hovedgade, hvor en mand var blevet stukket ned.
"Det er for tidligt at sige, hvad der præcist er sket. Vi ved dog, at en sort Audi stopper foran pizzariaet på Farum Hovedgade, hvor der står to mænd udenfor. Ud af bilen springer fire mænd, og der opstår tumult, som ender med, at en mand bliver stukket i baglåret. Herefter springer de fire mænd igen ind i bilen og kører væk", oplyser vagthavende ved Nordsjællands Politi til Furesø Avis.
Lige nu er politiet i fuld gang med at finde ud af, om der kan sikres spor fra gerningsstedet, ligesom manden, der er blevet stukket ned, afhøres.
"Indtil vi er færdige med afhøringen af forurettede, kan vi ikke sige så meget", lyder det fra vagthavende, der dog kan oplyse, at forurettede ikke umiddelbart er kommet alvorligt til skade.

Politiet er mandag aften i fuld gang med efterforskningen. Foto: Martin Warming
Politiet leder efter en sort Audi, der sættes i forbindelse med overfaldet. Foto: Martin Warming