Søn anholdt
Arkiv
En ældre kvinde er i dag fundet død i Brabrand, oplyser Østjyllands Politi.
Ved politiets undersøgelse på stedet blev der konstateret forhold, der gør, at dødsfaldet indtil videre bliver behandlet som mistænkeligt. Der er derfor tilkaldt retsmediciner og kriminalteknikere til stedet for at klarlægge de nærmere omstændigheder.
Kvindens søn, der bor på adressen, er anholdt og vil i løbet af dagen blive afhørt.
På nuværende tidspunkt kan politiet ikke komme med yderligere oplysninger i sagen.