Fortsæt til indhold

Her angriber røver guldsmed med stor kniv

Krimi
Jacob Nielsen

Østjyllands Politi har offentliggjort en overvågningvideo, som viser det formiddagens brutale røveri mod guldsmeden Øzkan's Guld i Aarhus.
Røveriet skete klokken 10.15, hvor tre gerningsmænd kom løbende ind i butikken. Da den mandlige guldsmed kommer frem fra baglokalet, begynder den ene røver at slå løs på ham og hugge ud efter ham med en stor kniv. En kvindelig ansat fra forretningen ender også i voldsomt klammeri med den brutale røver. Efterfølgende smadrer de tre mænd flere glasmontre og tager for sig, inden de flygter.
Fra stedet kørte en grå Audi, som senere blev fundet på Skejbyvej i Aarhus Nord. Vidner der kan hjælpe med identificering af gerningsmændene bedes kontakte Østjyllands Politi telefon 1-1-4.

Mændene beskrives som:
A: Mand, 20-25 år, 180-185 cm, lys i huden. Iført sort tøj, blå hætte, hvide sko med røde detaljer, kasket med sort/hvid ternet front, sort rygsæk, grå handsker. Bar knivlignende genstand
B: Mand, 20-25 år, 175-180 cm, lys i huden. Iført sort tøj, sort kasket og sorte sko med hvide detaljer
C: Mand, 20-25 år, 185-190 cm, mørk i huden. Iført sort tøj og sort kasket