Havde malet den sort - men det var ikke nok til at dække over forbrydelsen
Han blev stoppet i Aarhus.
At tale i telefon på cyklen blev det mindste problem for 45-årig mand.
Politiet opdagede manden, da de ville stoppe ham, forsøgte han at køre fra betjentene. Manden cyklede ned ad Birkeparken i Åbyhøj, hvor han kastede cyklen fra sig og fortsatte til fods.
Betjentene brugte ikke lang tid på at indhente manden.
Efter et hurtigt check viste stelnummeret, at cyklen var stjålet i Nordjylland. I mellemtiden var den blevet malet sort. Den 45-årige mand erkendte at have stjålet cyklen og malet den for, at den ikke skulle kunne genkendes.
Gerningsmanden blev anholdt og sigtet for at have cyklet med mobilen i hånden, for ikke at efterkomme politiets anvisninger og for overtrædelse af våbenloven.
Han havde nemlig også en skruetrækker med sig, uden et anerkendelsesværdigt formål.