Fortsæt til indhold

Vær på vagt, hvis nogen spørger dig om vej

Krimi
Arkiv

Det gælder om at være oppe på dupperne, hvis nogen spørger dig om vej. Måske er de bare ude på at aflede din opmærksomhed, mens de stjæler dine penge. Det oplevede en 63-årig kvinde fra Skanderborg lørdag 29. oktober, oplyser politikommissær Torben Rungstrøm fra Lokalpolitiet i Skanderborg.
Kvinden var parkeret på Parkvej ved Kulturhuset, og da hun klokken 13.35 kom tilbage til sin bil efter at have handlet i Føtex, blev hun kontaktet af en mand. Kvinden satte sine varer på bagsædet og sin taske på passagersædet, hvorefter manden trak hende lidt væk, mens han spurgte om vej til Sygehuset.
Først søndag, da hun skulle bruge sit dankort opdagede hun at det var stjålet. Efterfølgende kunne hun konstaterer, at der var hævet op til 20.000 kroner på kortet.
Manden beskrives som etniske dansker, 40-45 år, cirka 165 centimeter høj og almindelig af bygning. Han havde sort hår, mørk hud og var velsoigneret.