87-årig kvinde er død efter frontalt sammenstød
<a href=http://localeyes.dk target=_blank> Se flere fotos og video på Localeyes.dk</a>
En 87-årig kvinde er død efter en trafikulykke nær Meløse lørdag eftermiddag kl. 16.02.
Det oplyser Nordsjællands Politi.
Ulykken skete på Rute 16 Amtsvejen mellem Hillerød og Frederiksværk, hvor to biler kørte frontalt sammen.
Det skete, da en 87-årig kvinde kørte på vejen mod øst, da hun ifølge politiet af ukendte årsager kom over i den vestgående kørebanehalvdel. Her påkørte hun en personbil, som en 59-årig mand fra København kørte i. Og derefter ramte hun ifølge politiet en tredje bil, som en 28-årig mand fra Hillerød kørte i.
Den 28-årige var ifølge politiets oplysninger uskadt, mens den den 59-årige mand blev kørt til behandling på sygehuset. Den 87-årige kvinde mistede livet ved ulykken.
OBS: Artiklen er rettet kl. 10.55 mandag. Der stod først, at kvinden var 89 år, men nu oplyser politiet, at hun var 87 år.
Se flere videoer på localeyes.dk