Fortsæt til indhold

Pædofili-dømt løslades ikke inden afsoning

Vestre Landsret har afvist Kasper Augustenborg Petersens anke

Krimi
Peter Friis Autzen

Den dømte i pædofilisagen fra Fredericia, Kasper Augustenborg Petersen, skal forblive bag tremmer, indtil han kan påbegynde afsoningen af den straf på 2½ års fængsel, han er idømt. Det har Vestre Landsret i dag afgjort, skriver Frdb.dk.
Kasper Augustenborg Petersen og hans advokat har endnu ikke besluttet, om selve dommen også skal ankes. Men i første omgang mislykkedes deres forsøg på at få ham løsladt indtil afsoningen.
Den 38-årige mand er dømt for i alt syv forhold. Overgrebene omfatter samleje, andre former for seksuelle forhold samt blufærdighedskrænkelse. Det har i alle tilfælde drejet sig om overgreb på drenge i alderen 12-14 år.