Fortsæt til indhold

Butikstyv i Salling spyttede på de ansatte

Krimi
Arkiv

En vagt i Salling overværede tirsdag kl. 13.45, at en mand gik i flere af forretningens alarmer, da han befandt sig i herreafdelingen. Manden forlod Salling og blev tilbageholdt af vagten udenfor.
Den tilbageholdte var under sine egne lange bukser iført yderligere to par bukser, som han havde stjålet i herreafdelingen. Manden var meget ophidset over at blive tilbageholdt, hvorfor politiet blev tilkaldt.
Imens politiet var på stedet, spyttede han på en af de ansatte, der blev ramt på hånden og brystet. Manden, der er en 32-årig litauisk mand, er løsladt efter afhøring.

Døgnet i øvrigt:

Færdselsuheld
En 28-årig mandlig cyklist cyklede i går kl. 08.44 ad Skanderborgvej ind mod Aarhus. Ved Rosenvangs Alle bemærkede han en bil, der blinkede til højre og angiveligt skulle dreje ad Rosenvangs Alle. Bilisten, en 71-årig mand, påbegyndte sit sving, hvor cyklisten foretog en hård opbremsning, hvorved hans baghjul skred, og han væltede. Han pådrog sig alene mindre knubs ved faldet.

Narkokørsel uden kørekort
En 21-årig mand blev i går standset på J.M. Mørks Gade i Aarhus, da han kørte i bil, selvom han var narkopåvirket og var frakendt førerretten.

Narkokørsel uden kørekort
En 22-årig mandlig bilist blev i går kl. 18.03 standset på Silkeborgvej i Åbyhøj, da han førte bil, selvom han var påvirket af euforiserende stoffer og frakendt førerretten.
lnb