Østjyllands Politiet advarer borgerne om pirat-taxa
I aften kl. 20.59 kan man smage på de første nissebajere, når den traditionsrige J-dag løber af stablen
Som traditionen foreskriver er det i aften J-dag. Det betyder, at byen proppes med fulde mennesker, som skal smage på julehumlen. I forbindelse sender Østjyllands Politi ekstra mandskab på arbejde i nattelivet, og færdselspolitiet kører spirituskontroller i hele kredsen.
Østjyllands Politi opfordrer til, at de festglade borgere, som skal i byen, allerede nu gør sig overvejelser om, hvordan man kommer hjem, og for alt i verden undgår at tage en pirat-taxa.
Døgnet i øvrigt
Østjyllands Politi modtog i aftes en anmeldelse om, at to biler kørte ad Vestre Ringgade i sydgående retning, hvor de lige før krydset ved Søren Frichs Vej havde påkørt hinanden med høj fart. De fire personer, der havde siddet i den ene bil, blev tilset af ambulancepersonalet og efterfølgende sendt til tjek på skadestuen, men ingen af dem var kommet alvorligt til skade. Føreren af bilen, en 20-årig mand, er sigtet for narkokørsel. Føreren af den anden bil, der er tysk indregisteret, stak af fra ulykkesstedet og eftersøges nu af politiet.
Én sag vedrørende kørsel uden førerret i Aarhus Vest. En 33-årig mand havde fået administrativt inddraget sit kørerkort, da han ikke var mødt til kontrollerende køreprøve som følge af spirituskørsel. Da han legitimerede sig med sit kørekort, blev det inddraget og destrueret, og han blev sigtet for kørsel uden førerret.
To sager vedrørende kørsel i frakendelsestiden - én fra Aarhus og én fra Ryomgård. De to sigtede er begge mænd på henholdsivs 31 og 45 år.