Fortsæt til indhold

Tyvebande på spil - stjal legetøjsmotorsav i plastik

Otte indbrud i samme kvarter i løbet af en nat

Krimi
Arkiv

Otte villaer på Emborgvej og Munkevej i Ry fik natten til tirsdag 11. november opbrudt deres udhuse og garager af ukendte gerningsmænd, oplyser Orla Aagaard fra Lokalpolitiet i Skanderborg.
Tyvene skaffede sig adgang ved at klippe hængelåse over med en boltsaks eller bryde døre op med et koben, hvorefter de stjal boremaskiner, kædesave, skruemaskiner og andet håndværktøj samt rødvin.
“I et par tilfælde var tyvekosterne efterladt ude ved vejen, og derfor har vi en formodning om, at der er flere på spil, hvor en går ind og snupper kosterne og sætter dem ud til vejen, mens andre samler det op i bil. Og at dømme efter typen af koster, så er det typisk de ting, udenlandske tyve går efter,” fortæller Orla Aagaard.
Indbruddene fandt sted i tidsrummet fra klokken 21 mandag aften til 7 torsdag morgen. En af de mere kuriøse ting, der blev stjålet var en legetøjsmotorsav i plastik.