Fortsæt til indhold

Butikstyv slog ud efter medarbejder med en trækæp

Krimi
Kristine L Nydahl

Onsdag var to tyve på spil i ABC Lavpris i Tørring.
To mænd var omkring klokken 10.40 i færd med at stjæle spiritusflasker fra butikken. En ansat opdagede dem og forsøgte at holde dem tilbage.
Den ene af mændende stak af og kørte bort i en Audi Q7. Bilen havde rumænske nummerplader og en påhængstrailer. Der sad formentlig en tredje persoen i bilen, oplyser Horsens Lokalpoliti.
Medarbejderen i ABC Lavpris, en 27-årig mand, fik fat i den anden tyv. Tyven fik vristet sig fri, og medarbejderen satte efter ham.
Medarbejderen fik atter fat på manden, som begyndte at slå ud efter den ansatte med en trækæp. Landbetjenten, som man tidligere har ringet til fra butikken, ankom til stedet og fik anholdt tyven.
Tyven var en 45-årig mand, som formentlig er fra Rumænien.
Han er i første omgang sigtet for trusler om vold samt for butikstyveri.