Ikke længere farlig røg fra brand i Hasselager
Arkiv
Østjyllands Politikreds udsendt tidligere i dag en beredskabsmeddelelse angående en gård-brand på Torshøjvej i Hasselager.
"Branden udvikler en kraftig røg, som kan være sundhedsskadelig," lød det i meddelelsen.
Røgen drev i vestlig retning indover Kolt by, Kattrup og den nordlige del af Hørning.
"Vi anmoder beboerne i området om at søge væk fra røgen og holde sig på god afstand," fortsatte politiet.
Slukningsarbejdet er imidlertid nået så langt, at branden nu er så meget under kontrol, at den ikke længere udvikler røg. Der er ikke umiddelbart meldinger om tilskadekomne personer.