Fortsæt til indhold

DM for patruljehunde

Sydøstjyllands Politi afholder DM for patruljehunde 3. ogh 4. maj

Krimi
Arkiv

Den 3. og 4. maj er Sydøstjyllands Politi er værter for Danmarksmesterskaberne for patruljehunde. Konkurrencen afholdes i Vingsted.
“Det er en meget stor dag for den enkelte hundefører og patruljehund, når de skal konkurrere med hundeførere og patruljehunde fra hele landet,” fortæller leder af færdsels- og hundeafdelingen hos Sydøstjyllands Politi, Finn Ellesgaard Nielsen, i en pressemeddelelse til Lokalavisen.
“Jeg vil gerne invitere alle interesserede til at møde op, for det er en stor oplevelse at se, hvordan hunden arbejder og samarbejder med sin hundefører. Det er et helt unikt bånd, de har.”
I alt bliver der konkurreret i fire øvelser, der alle tager udgangspunkt i opgaver, som patruljehunden arbejder med til daglig.
Hundene skal for eksempel kunne finde beviser og følge spor, de skal kunne sikre beviserne på en korrekt måde, og de skal kunne hjælpe til ved anholdelse af en person.
Der konkurreres i hold, hvor der er en hundeleder, fire hundeførere med hunde og en reserve, der konkurrerer mod andre hold.
“Og det er ikke bare for sjovt, der dystes. Der er virkelig prestige i at komme hjem med guld, understreger Finn Ellesgaard Nielsen.
Sydøstjyllands Politi opfordrer interesserede til at møde op ved Vingsted Centeret og ved Billund Lufthavn, passagerterminalen 2, hvor der er mulighed for at se øvelserne helt tæt på.
Danmarksmesterskaberne i patruljehunde starter i morgen tirsdag 3. maj klokken 11.00 til cirka klokken 17.00 og fortsætter onsdag 4. maj fra klokken 8.00. Mesterskabet afsluttes onsdag klokken 16.00, hvor Politidirektøren for Sydøstjyllands Politi, Jørgen Abrahamsen overrækker præmier til vinderne af Danmarksmesterskaberne for Patruljehunde.
bo