To biler udbrændt i garage i Hørning
Jeppe Rafn
Det var formentlig rester fra en grill, der var blevet lagt i en affaldspose, som i går var årsag til en voldsom brand på Østergårds Allé i Hørning.
Det oplyser vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi.
Branden opstod i en carport, hvor der stod to biler, som gik op i flammer. Fra carporten spredte ilden sig til et værelse, som også er blevet skadet af branden.
Der kom heldigvis ikke nogen personer til skade ved branden i Hørning, der blev anmeldt lørdag klokken 19.15.