Tyve tændte bruseren og forlod villa
Jonas Erboe
Lørdag var der indbrud i en villa på Skolevej i Skanderborg. Det skete i tidsrummet fra klokken 08.00 og 20.00.
Indbrudstyvene skaffede sig adgang ved at knuse en rude til terrassedøren. Herefter har de rodet rundt i hele villaen, men tilsyneladende uden at have stjålet noget.
Indbrudstyvene efterlod sig dog et synligt tegn, da de af uvisse grunde havde tændt for bruseren i badeværelset.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi.