Hashtågerne væltede ud, da politet standsede bilist
Eftersættelse
En patrulje standsede i går kl. 20.30 en personbil på Højlyngen i Aarhus V. Bilen kørte i første omgang fra patruljen, men standsede kort efter. Ved henvendelse til bilen lugtede der kraftigt af hash fra kabinen. I bilen sad tre personer. Føreren, en 23-årig mand fra Aarhus, var påvirket af euforiserende stoffer og frakendt førerretten. Føreren og de to øvrige personer i bilen, en 22-årig mand uden fast bopæl og en 30-årig mand fra Hammel, blev alle sigtet for lov om euforiserende stoffer og bilen og personer blev ransaget. Der fandtes 109 gram hash i bilen samt kr. 4.800 i kontanter, som blev beslaglagt.
Brugstyveri
En Mercedes blev i går stjålet fra en parkeringsplads i Elstedhøj. Vidner havde set gerningsmanden, som de kendte fra området. Det lykkedes politiet at opspore gerningsmanden, en 38-årig mand uden fast bopæl, som blev truffet i Aarhus C kl. 12.00. Han blev sigtet for brugstyveri og kørsel uden førerret.
Færdselsuheld
En 19-årig kvindelig fodgænger blev i går kl. 08.19 påkørt af en 40-årig mandlig bilist i en personbil, da hun på Brendstrupgårdsvej i Aarhus N krydsede vejen efter, at hun steg ud af en bus. En personbil, der holdt bag bussen, trak angiveligt ud over de overtrukne linjer og påkørte kvinden. Der skete ingen personskade.
Færdselsuheld
En endnu uidentificeret bilist førte i aftes kl. 21.52 en bil ad Øster Allé mod syd i Viby J med ca. 80-100 km/t. Bilen blev eftersat af en patruljevogn og påkørte to parkerede biler, hvorefter føreren af bilen løb fra stedet til fods.
Fører af motordrevet køretøj, euforiserende stoffer uden recept
En 27-årig mandlig bilist førte i går kl. 07.09 en personbil ad Fredensgade i Aarhus C uagtet, at han var påvirket af euforiserende stoffer og frakendt førerretten.
Fører af motordrevet køretøj, euforiserende stoffer uden recept
En 24-årig mandlig bilist førte i går kl. 14.57 en bil ad Nørre Alle i Aarhus, uagtet at han var påvirket af euforiserende stoffer og meddelt kørselsforbud. Ved ransagning af bilen blev der endvidere fundet euforiserende stoffer.
Fører af motordrevet køretøj, euforiserende stoffer uden recept
En 19-årig mandlig bilist førte i går kl. 19.30 en bil ad Værkmestergade uagtet, at han påvirket af euforiserende stoffer og var frakendt førerretten. Ved ransagning af bilen blev der endvidere fundet euforiserende stoffer.
Kørsel uden førerret
En 30-årig mandlig bilist førte i går kl. 12.55 en personbil ad Grenåvej i Risskov uagtet, at han var frakendt førerretten.
Kørsel uden førerret
En 30-årig mandlig bilist førte i aftes kl. 20.01 en personbil ad Søndre Ringgade i Aarhus i nordlig retning uagtet, at han var frakendt førerretten og bilen var afmeldt. Bilen blev konfiskeret.
Kørsel i frakendelsestiden
En 26-årig mandlig bilist førte i går kl. 09.32 en personbil ad Edwin Rahrsvej i Brabrand uagtet, at han var frakendt førerretten og ikke havde anlagt sikkerhedssele.