Fortsæt til indhold

Spritbilist forsøgte at nikke betjent en skalle

En 31-årig fik en stribe af sigtelser hæftet på sig fredag aften

Krimi
Af Michael Wulff

En 31-årig mandlig bilist kan se frem til en stribe sigtelser, efter han fredag aften kl 20.30 blev standset på Viborgvej i Sabro.
Manden var spirituspåvirket under kørslen, men da betjentene ville anholde ham, satte han sig til modværge ved at forsøge at nikke den ene betjent en skalle. Samtidig udtrykte den 31-årige ukvemsord mod politifolkene.
Den 31-årige mand har for tiden intet kørekort og bliver derfor også sigtet for kørsel i frakendelsestiden, oplyser Østjyllands Politi.