Fortsæt til indhold

Tyv lokkede hund med kød

Krimi
Erland Rasmussen

En tyv, der brød ind i et hus på Granhøjen i Vrold mandag mellem klokken 0620 og 1455 tog utraditionelle midler i brug, da han ville have fred for en hund.
I køleskabet fandt tyven noget vakuumpakket kød, oplyser Lokalpolitiet i Skanderborg, som han brugte til at lokke hunden med ud i bryggerset, hvorefter døren til køkkenet blev lukket. Tyven havde derefter fred til at endevende skuffer, skabe og gemmer i huset. Der blev stjålet to pas, smykker og kontanter.