Kørte op bag i holdende bil
Arkiv
På Østjyske Motorvej i nordgående retning ved Skanderborg kørte en 72-årig mand fra Aarhus i 2. vognbane i sin bil med en fart af cirka 100 kilometer i timen torsdag 27. maj klokken 15.57. Her opdagede han en bil foran, der holdt stille. Den 72-årige blokerede bremsen, men nåede ikke at standse helt og påkørte den anden bil, ført af en 34-årig kvinde fra Aarhus. Der var betydelig materiel skade og begge vejbaner var lukket, indtil der var ryddet op igen, oplyser Lokalpolitiet i Skanderborg.