Syv klip i kortet og én sigtelse for brug af mobiltelefon
Uddrag af Østjyllands Politis døgnrapport fra onsdag 18. maj til torsdag 19. maj
Arkiv
Østjyllands Politi kontrollerede i morges mellem klokken 8.20 og klokken 9.40 trafikken på Edwin Rahrsvej i Brabrand.
Hastighedsmålingen på stedet gav ialt syv klip i kørekortet for at køre for stærkt. Nogle kørte mellem 87 og 93 kilometer i timen på en strækning, hvor der må køres 60 kilometer i timen.
Endelig fik en enkelt bilist en sigtelse for brug af mobiltelefon under kørslen.
/CSJ